NET — Netværk

NET Alt det, man forbinder sig til, i én enkelt liste: websteder, hvor man har en konto, netværksdrev (SMB), FTP-, FTPS-, SFTP-, WebDAV- og S3-servere, maskiner, man overtager styringen af — RDP, VNC, SSH, TeamViewer — og hemmeligheder, der ikke har en adresse.

Oprette et kort

Insert åbner dialogen. Typen kommer først, og det er den, der bestemmer de felter, der følger: et websted vil have en adresse, en deling en sti \\server\share, TeamViewer et id, en hemmelighed slet ingenting. Resten — navn, konto, adgangskode, kommentar — er fælles, fordi det er det samme: et mål og det, der skal til for at præsentere sig der.

Hver type bærer sit piktogram, netop det, som linjen vil vise: en server for FTP, en konsol for SSH, en globus for et websted, en nøgle for en hemmelighed. Fjorten tekstlinjer læses ord for ord; en silhuet rammer man første gang. Det lukkede felt beholder det.

En SSH-nøgle

SSH- og SFTP-kortene har et felt Privat nøgle: nøglens sti, ~/.ssh/srv_web. Feltets knap åbner vælgeren i ~/.ssh, og en sti, der er valgt under brugerens mappe, skrives med ~ — kortet kan således bruges på en anden maskine, under en anden konto. Selve nøglen bliver, hvor den er: kortfilen transporterer den ikke.

En beskyttet nøgle henter sin adgangssætning i kortets adgangskode. En nøgle uden adgangssætning klarer sig uden adgangskode; hvis der er en, bruges den som reserve, når serveren afviser nøglen.

Kommandoen indsættes, som den er. ssh -i ~/.ssh/srv_web [email protected], indsat i adressen, udfylder kortet: værten, brugernavnet, porten, hvis der er et -p, og nøglen. Indsat i listen åbner den et forudfyldt SSH-kort.

Et SSH-kort kan gennemses. Et dobbeltklik går ind på samme maskine over SFTP, med samme konto og samme nøgle — uden et ekstra kort at vedligeholde. Med højreklik åbner Åbn SSH-session en terminal på serveren; når man først er inde, åbner konsolvinduet ved siden af kommandofeltet sessionen i den mappe, man ser på.

SFTP læser nøgler i OpenSSH-format — ed25519, RSA, ECDSA. En PuTTY-nøgle (.ppk) konverteres først med PuTTYgen. Filen ~/.ssh/config læses ikke: SSH-sessionen ser den alligevel, da det er ssh, der åbnes, men ikke gennemsynet af filerne, hvad enten det starter fra et SFTP-kort eller fra et SSH-kort.

Adgangskoden

“Generér” trækker en; en måler viser dens styrke — fra meget svag til meget stærk —, og Meneaufile afviser at genbruge en af de fem seneste anvendte. De nødkoder, som nogle websteder giver én gang for alle, opbevares sammen med den, én pr. linje.

“Kopiér adgangskoden” lægger den i udklipsholderen og fjerner den derfra efter nogle sekunder — nedtællingen vises i beskeden. Brugernavnet og adressen kopieres også, med de samme taster på alle kort: man lærer ikke tre genveje om, fordi linjen er en maskine snarere end et websted.

Et afkrydsningsfelt siger, at adgangskoden ikke skal gemmes: den spørges så om hver gang og glemmes ved lukning. På en produktionsserver er det nogle gange det, man vil.

At bevæge sig rundt i den

En åben filserver er en mappe: man går ind i den, tager filer ud af den, lægger sine egne i den, med F6 som alle andre steder. En maskine, et websted og en hemmelighed er blade — der er intet at åbne i dem, kun noget at starte på dem.

“Afbryd forbindelsen” lukker en servers session uden at fjerne dens kort fra listen.

Man går ind i et kort for at søge i det. En søgning startet fra listen går ikke ned i nogen forbindelse: den ville åbne dem alle, en session og en adgangskode pr. kort, og vente på hver af dem, der er slukket. Den sammenligner selve kortene — deres navn, deres adresse, deres konto —, hvilket stadig er måden at finde det rigtige i en lang liste. For at gennemsøge en server uden at gå ind i den, sæt kryds ved dens kort før søgningen: de afkrydsede kort, og kun de, gennemgås.

At vide, om målet svarer

Hvert kort siger, hvordan det tjekkes. Et nyt kort starter på Tjek ikke: man vælger sonden for de maskiner, man vil overvåge.

• Tjek ikke — kolonnen forbliver tom.
• Ping — maskinen svarer. Adressen, der skal pinges, kan afvige fra kortets: et TeamViewer-id kan ikke pinges, man må angive dets IP.
• HTTP — tjenesten svarer. En server, hvis program er gået ned, svarer stadig på ping, og det er netop det, man vil skelne.

Tilstandskolonnen svarer I live, Svarer ikke eller Tjekker…. F5 sonderer hele listen igen; “Tjek nu” sonderer kun den udpegede linje.

Sortere kortene

Skift+Insert — “Ny mappe” — opretter en sorteringsmappe: pr. afdeling, pr. websted, pr. kunde. Et kort lægges der ved at trække det hen på mappen, med Ctrl+F6 til den mappe, som det andet panel viser, eller med Ctrl+X og derefter Ctrl+V. Adgangskoden følger med: den opbevares under kortets identitet, som ikke ændres.

F6 kopierer et kort: et andet kort, med sin egen identitet og sin egen adgangskode, som man ændrer uden at røre ved det første. At fjerne en sorteringsmappe fjerner ikke det, den rummede — kortene flyttes op til roden.

Intet går ud til en filmappe: et kort har ikke bytes, og at kopiere det dertil ville skrive en adgangskode i klartekst. Filerne på en åben server kommer derimod ud som alle andre — det er faktisk hele pointen.

Listen og dens deling

Det er en forseglet fil: local.meneaunet, og dem, man har tilknyttet for at dele et teams liste. Hovedadgangskoden krypterer den og spørges om ved hver åbning; en indstilling siger, hvor længe den forbliver åben — til lukning eller nogle minutter.

Kort, mapper og hemmeligheder ligger i den: adgangskoder, nødkoder, gamle adgangskoder. Det er det, der gør, at en USB-nøgle kan tage en liste med, som åbner sig — systemets nøglering forlader derimod aldrig sin maskine. At fjerne et kort tager dets hemmeligheder med og rører ikke ved noget for enden af netværket.

Journalen

“Log for fjernservere” husker dialogen med serverne: det er dér, man går hen, når en forbindelse afvises uden at sige hvorfor. Den kopieres med en knap.

Meneaufile-manual, på dansk.