Vis og rediger

F3 åbner fremviseren, F4 systemets editor.

Hvad den læser

Tekst, Markdown, HTML, CSV-tabeller, billeder, PDF-filer, Office-dokumenter, video og lyd — og alt andet i hexadecimal. Pilene går videre til den næste fil uden at lukke den: det er det, der gør forskellen mellem at se på en fil og at gennemgå en mappe.

Den indbyggede gengivelse er ikke en motor: den læser overskrifterne, listerne, tabellerne, linkene; den kender hverken CSS, script eller billede. Til en side, der afhænger af dem, overlader knappen “browser” den til systemets — der allerede er installeret, og som siger sandheden. Et Office-dokument sendes på samme måde til sit program, når det er installeret.

JSON og XML sættes i form igen, når filen læses helt: ét tag eller én værdi pr. linje, fire mellemrum pr. niveau. En web.config eller et API-svar står ofte på én enkelt linje, som man fulgte med fingeren. Det, der ikke kan fortolkes — en fil afkortet af læsevinduet, en .json, der ikke er det — forbliver, som det er: hellere kilden end intet. Selve filen omskrives aldrig: det er en formatering på skærmen.

Søge i den

Fremviserens felt søger i den viste fil, tæller forekomsterne og går fra den ene til den anden. I en PDF er det den udtrukne tekst, der søges i.

En fil, der ændrer sig for øjnene af én

En vist tekstfil læses igen af sig selv. Meneaufile ser på den hvert andet sekund: hvis den er ændret, læser det den igen, uden at læsningen flytter sig. Står den derimod NEDERST i filen, følger den det, der kommer — det er en log, man ser løbe.

Grænserne

Fremviseren læser fireogtres mebibyte i ét stykke; ud over det viser den et vindue ind i filen, og to grænser fører til begyndelsen og slutningen.

Meneaufile-manual, på dansk.