Genvejsmenuen

Kun én menu, uanset hvor man klikker: på en linje, på brødkrummestien, på [..], i listens tomme plads. To menuer, der ligner hinanden uden at være identiske, tvinger én til at læse for at vide, hvilken man har; denne huskes.

Tre “Kopier”, og hvad der adskiller dem

Ordet bruges til tre handlinger, der ikke sender til samme sted. Menuen tilføjer derfor destinationen efter en “›” i stedet for at forlænge teksterne:

Målvisningen står ved hver handling, der skriver et andet sted — Kopier, Flyt, Pak, Tag sikkerhedskopi, Synkroniser: med to visninger »› Panel 2«, med tre eller fire »› Paneler«, fordi spørgsmålet først kommer, når man handler, og at nævne en visning på forhånd ville love noget, man endnu ikke ved.

“Klip” (Ctrl+X) følger med kopiér, og “Indsæt” (Ctrl+V) vises kun, hvis udklipsholderen indeholder filer — et punkt, der kun kan svare “udklipsholderen indeholder ingen filer”, lærer én ikke at klikke.

En streg adskiller de to: over den filerne selv, bytes, man sætter ind igen i en mappe; under den deres tekst, tegn, man sætter ind igen i en sætning. “›” siger, hvor hver sender hen, stregen siger, at det er to forskellige ting.

Indsæt fylder den mappe, man har udpeget, uden at gå ind i den: højreklik på en mappe, “Indsæt”, og det lander indeni. På en fil er der intet at fylde — det er den viste mappe, der modtager, som med Ctrl+V.

Det, der ikke står der

Det, der ikke gælder: en databaserække pakkes ikke, en proces omdøbes ikke. Et manglende punkt siger det samme som en afvisning, men tidligere.

Farverne

Uden en tekst, der skal læses igen, er det farven, der gør, at man rammer rigtigt første gang.

Varianterne

• Ctrl+højreklik åbner Windows-menuen, Stifinders, uden om vores egen.
• Skift holdt nede får de tekniske punkter til at dukke op — “Kør som administrator” —, som i Stifinder.

Meneaufile-manual, på dansk.